Måske forestiller du dig sprøde salater, friske krydderurter, hjemmedyrkede tomater og gulerødder trukket direkte op af jorden. Det er en fantastisk følelse at dyrke noget selv, men som ny køkkenhaveejer kan det også være svært at vide, hvor man skal starte.

Hvilke redskaber har du egentlig brug for? Skal du købe det hele fra begyndelsen? Og hvad er vigtigst: frø, jord, vand, gødning eller selve haveredskaberne?

Det korte svar er: Du behøver ikke alt.

Men du har brug for de rigtige grundting.
I denne guide gennemgår vi de vigtigste haveredskaber til dig, der er ny i køkkenhaven – og det ene “redskab”, mange glemmer: et godt system til kompost og køkkenaffald.

For en sund køkkenhave starter ikke kun med frø. Den starter med jord.

Det korte svar: uundværlige haveredskaber til den nye køkkenhaveejer

Som ny køkkenhaveejer bør du starte med få, gode redskaber:

– greb
– rive
– håndskovl
– planteske
– vandkande eller haveslange
– plantesnor
– planteskilte
– beskæresaks
– spand eller kurv til høst
– fiberdug
– handsker
– kompost- eller bokashi-system

– Det sidste punkt bliver ofte glemt. Men hvis du vil have en køkkenhave, der bliver bedre år for år, skal du tænke på, hvordan du løbende tilfører organisk materiale og næring til jorden.

Her kan en bokashi kompost beholder være en enkel løsning, fordi du kan omdanne dit køkkenaffald til jordforbedring, også hvis du ikke har plads til en stor kompostbunke.

Før du køber haveredskaber: tænk i jord, vand og rutiner

Mange begynder med at købe frø og planter. Det er naturligt, for det er den sjove del.
Men køkkenhaven lykkes bedst, når du først tænker på tre ting:

Jord – planterne skal have noget godt at vokse i
Vand – de skal kunne holdes fugtige, især i tørre perioder
Rutiner – du skal kunne luge, høste, vande og forbedre jorden uden besvær

De bedste haveredskaber er derfor ikke nødvendigvis de dyreste eller mest avancerede. Det er dem, der gør det let for dig at passe haven regelmæssigt.
En køkkenhave skal helst være overskuelig. Især det første år.

1. Greb – til at løsne jorden uden at ødelægge den
En greb er et af de vigtigste redskaber i køkkenhaven.
Den bruges til at løsne jorden, fjerne rødder og arbejde med kompost uden at vende hele jordstrukturen voldsomt rundt. Det er især nyttigt i foråret, hvor jorden skal gøres klar til såning og udplantning.
En greb er ofte bedre end en spade, når du vil løsne jorden skånsomt. Den bryder kompakt jord op, men bevarer mere af jordens naturlige lag og mikroliv.

God til:
– at løsne tung jord
– at fjerne rodukrudt
– at fordele kompost
– at klargøre bede
– at høste kartofler og rodfrugter
– Har du kun plads til få redskaber, bør greben stå højt på listen.

2. Rive – til at jævne, fordele og klargøre
En rive er uundværlig, når du skal gøre et bed klar.
Den bruges til at jævne jorden, fjerne småsten, fordele kompost og skabe en fin overflade, før du sår. Det er især vigtigt ved små frø som gulerødder, radiser, salat og spinat, hvor en ujævn jord kan gøre det sværere at så præcist.

God til:
– at jævne jordoverfladen
– at fordele kompost
– at fjerne små rester og sten
– at gøre klar til såning
– at rive blade og plantedele sammen
Vælg gerne en rive, der ikke er for tung. Den skal være nem at bruge ofte.

3. Håndskovl og planteske – til de små opgaver
En håndskovl eller planteske bliver hurtigt et af de redskaber, du bruger mest.
Den er perfekt til små plantehuller, omplantning, krukker, krydderurter og arbejde i højbede. Hvis du dyrker i altankasser, kapilærkasser eller mindre bede, er den næsten vigtigere end de store haveredskaber.

God til:
– udplantning af småplanter
– krydderurter
– krukker og højbede
– små justeringer i bedet
– blanding af jord og kompost i mindre mængder
Til en ny køkkenhaveejer er det en billig og meget brugbar investering.

4. Vandkande eller haveslange – fordi vand er afgørende
Uden vand, ingen køkkenhave.
I foråret og forsommeren kan jorden hurtigt tørre ud, især i højbede, krukker og drivhuse. Små planter og nyspirede frø har brug for stabil fugt, men de kan også tage skade af for kraftig vanding.
En vandkande med sprederhoved er derfor god til begynderen. Den giver blidere vanding end en hård vandstråle fra slangen.

God til:
– nyspirede frø
– småplanter
– krukker
– altankasser
– drivhus
– vanding med fortyndet bokashi-væske
Har du en større have, kan en haveslange være praktisk, men en vandkande er stadig god til præcis vanding.

5. Plantesnor – til lige rækker og bedre overblik
Plantesnor lyder simpelt, men det gør en stor forskel.
Når du sår i lige rækker, bliver det lettere at se, hvad der er grøntsager, og hvad der er ukrudt. Det gør også lugningen nemmere senere.
Du kan bruge en almindelig havesnor spændt mellem to pinde.

God til:
– lige sårækker
– planlægning af bede
– afstand mellem planter
– opmærkning af højbede
– at skabe struktur i haven
– For begynderen handler meget om overblik. Plantesnor hjælper dig med netop det.

6. Planteskilte – så du kan huske, hvad du har sået
I starten tror man ofte, at man sagtens kan huske, hvor man har sået hvad.
Det kan man sjældent.
Planteskilte gør det lettere at holde styr på sorter, sådatoer og placering. Det er især nyttigt, hvis du sår flere typer salat, tomat, bønner eller krydderurter.

God til:
– at markere rækker
– at huske sorter
– at følge sådatoer
– at sammenligne resultater
– at undgå forvirring, når planterne spirer
– Et godt tip er at skrive både plantenavn og dato på skiltet.

7. Beskæresaks – ikke kun til buske og træer
En beskæresaks er også nyttig i køkkenhaven.
Den kan bruges til at klippe krydderurter, høste salat, fjerne sideskud fra tomater, klippe visne plantedele væk og dele kraftige stængler til kompost eller bokashi.

God til:
– tomatplanter
– krydderurter
– høst
– beskæring
– oprydning
– findeling af plantemateriale
Jo renere snit, desto mindre skade på planten. En skarp beskæresaks er derfor bedre end at rive eller knække plantedele af med hånden.

8. Handsker – især når du arbejder med jord og kompost
Havehandsker er ikke strengt nødvendige, men de gør arbejdet mere behageligt.
De beskytter hænderne mod torne, ru jord, splinter, kulde og fugt. De er især gode, når du arbejder med kompost, jordforbedring eller oprydning i gamle planterester.

God til:
– jordarbejde
– lugning
– kompost
– beskæring
– håndtering af grove materialer
Vælg handsker, der sidder godt. Hvis de er for klodsede, ender du sandsynligvis med ikke at bruge dem.

9. Fiberdug – en enkel hjælp i foråret
Fiberdug er et af de mest praktiske hjælpemidler i den tidlige køkkenhave.
Den kan beskytte mod kulde, vind, insekter og udtørring. I april og maj kan vejret skifte meget, og små planter kan have glæde af ekstra beskyttelse.

God til:
– tidlige salater
– kålplanter
– radiser
– gulerødder
– nyudplantede planter
– beskyttelse mod skadedyr
Fiberdug er især relevant, hvis du gerne vil lidt tidligere i gang med sæsonen.

10. Spand eller høstkurv – til både høst og havearbejde
En solid spand eller kurv er mere nyttig, end mange tror.
Den kan bruges til ukrudt, høst, jord, redskaber, blade og planterester. Har du en lille have, altan eller højbed, kan en god spand næsten fungere som dit mobile arbejdscenter.

God til:
– høst af grøntsager
– indsamling af ukrudt
– transport af jord
– flytning af kompost
– opbevaring af småredskaber
Vælg gerne en, der er let at skylle ren.

11. Kompostsystemet – det haveredskab mange glemmer
Når man taler om haveredskaber, tænker de fleste på ting med skaft: rive, greb, skovl og hakkejern.

Men et af de vigtigste “redskaber” til køkkenhaven er faktisk dit system til organisk affald.
For en køkkenhave bruger næring. Hver gang du høster salat, squash, tomater eller kartofler, fjerner du næringsstoffer fra jorden. Hvis du aldrig fører noget tilbage, bliver jorden gradvist fattigere.

Derfor bør enhver køkkenhaveejer overveje:

– Hvordan vil jeg forbedre min jord?

– Hvor skal mit køkkenaffald hen?

– Har jeg plads til en kompostbunke?

– Vil jeg kunne lave jordforbedring hele året?

– Kan jeg bruge madrester som en ressource?

Her kommer bokashi ind i billedet.

Hvorfor bokashi er smart for den nye køkkenhaveejer
Bokashi er en metode, hvor du fermenterer køkkenaffald i en lufttæt beholder ved hjælp af bokashi-klid.

I stedet for at køkkenaffaldet rådner, bliver det fermenteret. Den færdige masse kaldes ofte bokashi pre-kompost. Den kan efterfølgende blandes med jord, hvor den omsættes videre og bliver til næringsrig jordforbedring.

Det er særligt smart for begynderen, fordi det er:

– pladsbesparende
– velegnet til køkkenet
– muligt at bruge året rundt
– godt til små haver, højbede og altaner
– en måde at reducere madspild på
– en enkel vej til bedre jord

Du behøver altså ikke en stor have for at komme i gang med kompostering.

Bokashi vs. klassisk kompost: hvad skal du vælge?

Både klassisk kompost og bokashi kompost kan være gode løsninger. De løser bare ikke helt samme opgave.

Klassisk kompost er god til:

– græsafklip
– blade
– staudetoppe
– grønt haveaffald
– større mængder organisk materiale
– haver med plads til kompostbeholder eller kompostbunke

Bokashi er god til:

– køkkenaffald
– madrester
– mindre husholdninger
– mindre haver og rækkehuse
– højbede
– helårsbrug
– dig, der vil have en nem rutine i køkkenet

For mange køkkenhaveejere er den bedste løsning ikke enten-eller, men begge dele. Haveaffald kan gå i den klassiske kompost, mens køkkenaffald fermenteres med en bokashi kompost beholder.

Sådan kan en enkel bokashi-rutine se ud

En af fordelene ved bokashi er, at det kan blive en fast og overskuelig del af hverdagen.
En typisk rutine kan se sådan ud:

– Du samler grøntsagsskræller, kaffegrums og madrester i en lille køkkenbeholder

– Du tømmer det over i din bokashi-spand

– Du drysser bokashi-klid over affaldet

– Du presser luften let ud og lukker låget tæt

– Når spanden er fuld, skal den stå og fermentere

– Den færdige pre-kompost blandes med jord eller graves ned i haven

– Har din bokashi-spand tappehane, kan du desuden tappe bokashi-væske. Den kan bruges fortyndet som næring til planter eller ufortyndet i afløb.

Start lille – og byg din køkkenhave op over tid

Som ny køkkenhaveejer kan det være fristende at starte med mange bede, mange frø og mange planer.

Men en mindre køkkenhave, der bliver passet godt, giver ofte mere glæde end en stor køkkenhave, der bliver uoverskuelig.

Start med nogle få sikre afgrøder:

-salat
-radiser
-krydderurter
-bønner
-ærter
-squash
-tomater i krukker eller drivhus

Samtidig kan du begynde at opbygge din jord med kompost og bokashi. Det første år handler ikke kun om høst. Det handler også om at skabe et godt fundament.

Den vigtigste investering er ikke et redskab – det er bedre jord

Når du starter køkkenhave, er det naturligt at tænke på redskaber. De gør arbejdet lettere, og de rigtige redskaber kan spare dig for både tid og frustration.

Men den vigtigste investering er stadig jorden.

Sund jord giver stærkere planter, bedre vækst og en mere robust køkkenhave. Derfor bør kompost og organisk materiale være en del af planen fra starten.

Bokashi gør det nemt at komme i gang, fordi du kan bruge noget, du allerede har: dit køkkenaffald.

Så når du laver din liste over uundværlige haveredskaber, så husk ikke kun greb, rive og vandkande.

Husk også et system, der giver næring tilbage til jorden.

Det er sådan, køkkenhaven bliver bedre år for år.

Indlægget Uundværlige haveredskaber til køkkenhaven – inkl. kompostsystemet mange glemmer blev først udgivet på Skaza.

Foråret er et af de vigtigste tidspunkter i køkkenhaven. Jorden vågner, planterne begynder at vokse, og mange af de grøntsager, krydderurter og blomster, du skal nyde resten af sæsonen, får deres start netop nu.

Men før du sår gulerødder, planter salat eller sætter tomater i drivhuset, er der én ting, du bør give ekstra opmærksomhed: jorden.

En sund køkkenhave starter ikke med frøposen. Den starter med levende, næringsrig jord. Her spiller kompost en central rolle – og bruger du bokashi, kan du samtidig omdanne dit eget køkkenaffald til værdifuld jordforbedring.

I denne artikel gennemgår vi, hvordan du bruger kompost i køkkenhaven i april og maj, hvornår du skal tilføre den, hvordan bokashi passer ind, og hvilke fejl du bør undgå.

Det korte svar: sådan bruger du kompost i køkkenhaven

Du bruger kompost i køkkenhaven ved at lægge et lag oven på jorden eller blande den let ned i de øverste jordlag, før du sår og planter. Kompost forbedrer jordens struktur, tilfører næring og hjælper mikrolivet i jorden godt i gang.

I april og maj er kompost især relevant, fordi mange bede klargøres til såning og udplantning. Har du bokashi, kan den fermenterede pre-kompost graves ned i jorden eller blandes i en jordfabrik, hvor den omdannes til næringsrig jordforbedring.

Hvorfor er kompost vigtigt i køkkenhaven?

Kompost er ikke bare “mad” til planterne. Det er først og fremmest en måde at forbedre jorden på. Når du tilfører kompost, hjælper du jorden med at:

– holde bedre på vand

– blive mere luftig og nemmere at arbejde med

– opbygge et sundt mikroliv

– frigive næring mere gradvist

– skabe bedre vækstbetingelser for rødderne

Det er især vigtigt i køkkenhaven, hvor jorden ofte bruges intensivt. Grøntsager som kål, squash, tomater, porrer og kartofler kræver meget næring. Hvis jorden udpines år efter år uden tilførsel af organisk materiale, bliver den svagere, mere kompakt og mindre levende.

Kompost er derfor ikke kun noget, man bruger en gang. Det er en fast del af en sund havesæson.

Hvorfor er april og maj gode måneder til kompost?

April og maj er oplagte måneder til at arbejde med kompost, fordi køkkenhaven netop begynder at gå fra vinterhvile til aktiv vækst. I april klargør mange deres bede, fjerner vinterdække, løsner jorden og begynder at så de første grøntsager. I maj kommer udplantningen for alvor i gang, især når risikoen for nattefrost bliver mindre.

Det betyder, at planterne snart får brug for både næring, fugt og en jordstruktur, deres rødder nemt kan vokse i. Kompost kan bruges på flere måder i denne periode:

– Som jordforbedring før såning

– Som næringsboost i højbede

– Som topdressing omkring etablerede planter

– Som del af en jordfabrik med bokashi

– Som forberedelse til næringskrævende afgrøder senere på sæsonen

Det vigtigste er, at komposten bruges rigtigt. For meget, for frisk eller forkert placeret kompost kan give problemer, især omkring frø og sarte rødder.

Hvordan bruger man almindelig kompost i køkkenhaven?

Hvis du bruger klassisk havekompost eller købt kompost, kan du bruge den direkte som jordforbedring i dine bede.

En god tommelfingerregel er at lægge et tyndt lag kompost på jorden og enten lade regnorme og mikroliv arbejde det ned eller blande det let i de øverste centimeter af jorden.

Du behøver sjældent vende hele bedet dybt. Faktisk kan for meget gravearbejde forstyrre jordens struktur og mikroliv. Ofte er det bedre at løsne jorden let og tilføre kompost i overfladen.

Sådan gør du trin for trin

1. Fjern ukrudt og gamle planterester
Start med at rydde bedet. Fjern især flerårigt ukrudt og ukrudt med frø, så du ikke giver det en fordel senere.

2. Løsn jorden let
Brug en greb eller kultivator til at løsne jorden uden at vende den fuldstændigt rundt.

3. Fordel komposten
Læg et jævnt lag kompost på jorden. I et almindeligt køkkenhavebed er et tyndt lag ofte nok som forårsforbedring.

4. Bland let i overfladen
Arbejd komposten forsigtigt ned i de øverste jordlag, især hvis du skal plante større planter ud.

5. Vand jorden ved behov
Hvis jorden er meget tør, kan du vande let efterfølgende. Fugt hjælper mikrolivet i gang.

6. Vent med direkte såning, hvis komposten er meget grov
Meget grov eller frisk kompost er ikke altid ideel til små frø. Brug i så fald en finere jord øverst i sårillen.

Kan man så direkte i kompost?

Det korte svar er: som regel ikke i ren kompost.
Kompost er fantastisk som jordforbedring, men ren kompost kan være for kraftig, for grov eller for ujævn til små frø. Frø spirer bedst i en fin, stabil og jævnt fugtig jord.

Hvis du skal så direkte i køkkenhaven, kan du gøre sådan:
brug kompost som jordforbedring i bedet

– lav en fin sårille med almindelig havejord eller såjord
– så frøene i den fine jord
– dæk let efter frøposens anvisning
– vand forsigtigt

Det giver frøene en god start, samtidig med at rødderne senere kan vokse ned i en jord, der er forbedret med kompost.
Til større planter som kål, squash, græskar, tomater og porrer kan kompost derimod være en stor fordel i plantehullet eller omkring planten – så længe den er moden og ikke for stærk.

Hvad er forskellen på kompost og bokashi?

Mange bruger ordet kompost om alt organisk materiale, der bliver til jord. Men bokashi fungerer anderledes end klassisk kompostering. Klassisk kompost er en nedbrydningsproces med ilt, hvor haveaffald og grønt køkkenaffald langsomt bliver til kompost.
Bokashi er en fermenteringsproces uden ilt. Her lægges køkkenaffald i en lufttæt beholder sammen med bokashi-klid, som indeholder effektive mikroorganismer. Affaldet rådner ikke – det fermenterer.

Resultatet kaldes ofte bokashi pre-kompost. Det ligner stadig madrester, men det er fermenteret og klar til næste trin: at blive blandet med jord, hvor det hurtigt omdannes til jordforbedring. Det gør bokashi særligt praktisk, hvis du gerne vil bruge dit køkkenaffald aktivt i haven, men ikke har plads, tid eller lyst til en traditionel kompostbunke.

Hvorfor er bokashi relevant for køkkenhaven?

Bokashi passer rigtig godt til køkkenhaven, fordi det løser to problemer på en gang:

– Du reducerer dit køkkenaffald, og du producerer samtidig næring til jorden.

– I stedet for at smide grøntsagsskræller, kaffegrums, madrester og andet organisk affald ud, kan du fermentere det i en bokashi-spand og bruge det som jordforbedring i haven.

Det er især smart i april og maj, fordi du kan bruge foråret til at opbygge en løbende cyklus:

1. Du samler køkkenaffald i en bokashi-beholder
2. Du tilsætter bokashi-klid
3. Affaldet fermenterer i en lufttæt spand
4. Den færdige pre-kompost blandes med jord
5. Efter noget tid kan jorden bruges i køkkenhave, højbede eller krukker

På den måde bliver køkkenaffaldet en ressource i stedet for et restprodukt.

Sådan bruger du bokashi i køkkenhaven

Når din bokashi-spand er fyldt og har stået lukket i fermenteringsperioden, har du en pre-kompost. Den skal ikke bruges helt på samme måde som færdig kompost.

Bokashi pre-kompost er stadig sur og aktiv. Derfor bør den ikke lægges direkte op ad sarte rødder, frø eller nyspirede planter. Den skal først have kontakt med jord, så mikroorganismer, regnorme og jordliv kan omdanne den videre.

Metode 1: Grav bokashi ned i et tomt bed
Denne metode er god, hvis du har et bed, der først skal plantes til senere.
Sådan gør du:

1. Grav en rende i bedet
2. Læg bokashi pre-komposten i renden
3. Bland den let med lidt jord
4. Dæk grundigt med jord
5. Lad bedet hvile, før du sår eller planter direkte oveni
( I foråret, hvor jorden stadig kan være kølig, kan processen tage længere tid end om sommeren. Jo varmere og mere aktiv jorden er, desto hurtigere omsættes bokashien. )

Metode 2: Lav en jordfabrik
En jordfabrik er en enkel måde at omdanne bokashi til jord, også hvis du ikke har en stor have.
Du skal bruge:

– en beholder, balje, plantekasse eller stor spand
– almindelig jord
– bokashi pre-kompost
– eventuelt lidt færdig kompost eller havejord med mikroliv

Sådan gør du:

1. Læg jord i bunden af beholderen
2. Tilsæt bokashi pre-kompost
3. Bland let med jord
4. Dæk altid med et godt lag jord øverst
5. Lad blandingen stå, indtil bokashien er omsat

En jordfabrik er især praktisk til altan, terrasse, drivhus og mindre haver.

Metode 3: Brug bokashi i højbede
Højbede har ofte brug for ekstra organisk materiale, fordi de tørrer hurtigere ud og bruges intensivt.

Her kan bokashi bruges i bunden eller midten af højbedet, før du fylder det sidste jordlag på. Det er vigtigt, at der er god afstand mellem frisk bokashi pre-kompost og de planterødder, der skal vokse i bedet med det samme. Hvis du allerede har planter i højbedet, bør du ikke grave store mængder bokashi ned tæt på rødderne. Brug i stedet en jordfabrik eller vent, til der er et tomt område i bedet.

Hvilke planter har særlig glæde af kompost?

De fleste køkkenhaveplanter har glæde af god jord, men nogle afgrøder er mere næringskrævende end andre. Kompost og bokashi-baseret jordforbedring er især relevant til:

– tomater
– squash
– græskar
– kål
– porrer
– selleri
– kartofler
– majs
– agurker
– højbede med intensiv dyrkning

Mindre krævende afgrøder som gulerødder, radiser og mange krydderurter skal ikke nødvendigvis have store mængder frisk kompost lige ved såning. Her er en løs, veldrænet og ikke for kraftig jord ofte bedre. Især rodfrugter kan reagere dårligt på for kraftig eller klumpet jord. Hvis jorden er for grov, kan rødderne blive forgrenede eller ujævne.

Hvad med bokashi-væsken?
Når du bruger en bokashi-spand med tappehane, dannes der ofte bokashi-væske under fermenteringen. Den væske er koncentreret og skal altid fortyndes kraftigt, hvis den bruges til planter.
Bokashi-væske kan bruges som flydende næring i vækstsæsonen, men den bør ikke hældes ufortyndet på planterødder eller blade. Brug den som et supplement – ikke som erstatning for god jord.

I april og maj kan fortyndet bokashi-væske være relevant til planter i aktiv vækst, krukker, drivhusplanter og højbede. Men hvis dine planter er små, nyspirede eller stressede, bør du være forsigtig og hellere bruge en svagere blanding.

Almindelige fejl, når man bruger kompost i køkkenhaven

Kompost er enkelt at bruge, men der er nogle typiske fejl, som kan give dårligere resultater.

Fejl 1: At bruge for frisk materiale direkte ved planter. Frisk, uomsat materiale kan være for kraftigt og kan forstyrre spiringen. Bokashi pre-kompost skal især have tid i jord, før den bruges tæt på planterødder.

Fejl 2: At så i ren kompost. Små frø har brug for en fin og stabil jord. Brug kompost som jordforbedring – ikke nødvendigvis som selve såmediet.

Fejl 3: At bruge for meget kompost. Mere er ikke altid bedre. For meget næring kan give kraftig bladvækst, men dårligere rodudvikling eller færre frugter hos nogle planter.

Fejl 4: At glemme jordens struktur. Kompost er ikke kun gødning. Den skal hjælpe jorden med at blive mere levende og porøs. Hvis jorden er meget kompakt, bør du også løsne den forsigtigt.

Fejl 5: At lægge bokashi for tæt på rødder. Bokashi pre-kompost skal dækkes godt med jord og have tid til at blive omsat. Brug den ikke som frisk topdressing direkte omkring små planter.

Hvilket Skaza-produkt passer til din køkkenhave?

Hvis du vil bruge bokashi som en fast del af din køkkenhave, handler det især om at vælge en løsning, der passer til din hverdag.

Til den lille husholdning eller begynderen

En mindre løsning er god, hvis du vil i gang uden at ændre for meget i dine rutiner. Her kan en kompakt køkkenbeholder gøre det nemt at samle madrester i hverdagen, før de flyttes videre til fermentering.

Relevant produkt: Bokashi Organko 2

Til familien, der vil kompostere løbende

Hvis du laver mad ofte og har en almindelig mængde køkkenaffald, giver det mening med en egentlig bokashi-spand med låg og tappefunktion. Mange vælger at have to beholdere, så den ene kan fermentere, mens den anden fyldes.

Relevante produkter: Bokashi Organko 1 eller Bokashi Organko Essential

Kompost er ikke kun gødning – det er en investering i jorden

Når man starter køkkenhave, er det nemt at fokusere på frø, planter og redskaber. Men den vigtigste ressource ligger under fødderne.

En levende jord gør det lettere at dyrke stærke planter, holde på fugten og skabe balance i haven. Kompost og bokashi er to måder at understøtte den proces på.

Klassisk kompost er oplagt til haveaffald og større mængder organisk materiale. Bokashi er oplagt til køkkenaffald, også når du ikke har plads til en traditionel kompostbunke.

Sammen kan de være en stærk kombination i køkkenhaven.

Så før du sår og planter i april og maj, så giv jorden lidt opmærksomhed. Det betaler sig resten af sæsonen.

Indlægget Kompost i køkkenhaven i april og maj blev først udgivet på Skaza.