Hvis man ser på naturens egne processer, er det tydeligt, at nedbrydning finder sted overalt. Faktisk har nedbrydning eksisteret på denne fantastiske planet lige siden, der først opstod organisk materiale. Derudover kan vi også aktivt bruge denne naturlige proces til at håndtere organisk affald effektivt.

Vi kan arbejde med både aerob og anaerob nedbrydning, og hver af disse metoder har sine egne fordele og ulemper. Det er derfor vigtigt at vide, hvornår og hvor man bedst anvender dem. Selvom vi ofte retter fokus mod Bokashi-kompostering, der er et godt eksempel på anaerob nedbrydning, vil denne artikel fokusere på aerob nedbrydning.

VED DU, HVAD AEROB NEDBRYDNING ER?
Lad os starte med at kigge nærmere på selve udtrykket “aerob nedbrydning”. Ordet “aerob” angiver, at processen foregår, når der er luft (især ilt) til stede. “Nedbrydning” refererer derimod til, at organisk materiale bliver brudt ned.
Hvis du allerede har kendskab til, hvordan nedbrydning fungerer, ved du nok, at processen involverer en lang række levende organismer, hvor de mindste væsner spiller en afgørende rolle. Disse kaldes mikroorganismer eller effektive mikroorganismer (EM). Ved aerob nedbrydning er det netop de aerobe mikroorganismer, der gør arbejdet, og som navnet antyder, kræver de ilt for at omsætte organisk materiale.
I naturen sker aerob nedbrydning af sig selv (for eksempel når skovbunden danner humus), men vi kan udnytte denne naturlige proces mere bevidst til at håndtere organisk affald, så næringsstofferne i det nedbrudte materiale kan nære jorden og gavne vores planter.
Når mennesker udnytter aerob nedbrydning, kalder vi det kompostering. Slutproduktet er kompost, der kan beskrives som menneskestyret humus. Skulle du undre dig over, hvorfor vi overhovedet laver kompost, når naturen selv står for nedbrydning, kan du læse vores tidligere artikel om netop dette emne.
Udover tilstedeværelse af ilt er der tre andre faktorer, der påvirker komposteringsprocessen: mængden af vand (fugt), mængden af “grønt” materiale og mængden af “brunt” materiale. Forholdet mellem de to sidstnævnte kaldes C:N-forholdet (eller “brunt:grønt”-forholdet). Hvis du vil vide mere om disse faktorer, kan du følge vores tidligere link.

MENNESKETS ANVENDELSE AF AEROB NEDBRYDNING – KOMPOSTERING
Over hele verden har mennesker udnyttet kompostering siden oldtiden. Desværre opfandt man i begyndelsen af det 20. århundrede syntetisk gødning, hvilket fik de fleste landmænd og hobbygartnere i den industrialiserede verden til at tage denne “genvej” i brug. Dengang var man ikke klar over, hvilke negative konsekvenser disse kunstige stoffer kunne have for jorden, planterne og den stigende opvarmning i globalt perspektiv. Hvis du vil vide mere om, hvordan vi behandler jorden, og hvordan det hænger sammen med global opvarmning, kan du se dokumentaren “Kiss the Ground”.
Heldigvis er opmærksomheden omkring global opvarmning og vigtigheden af økologisk dyrkning steget markant i det seneste årti. Som følge heraf er mange landmænd og især haveejere begyndt at bruge kompostering igen. Naturen har vist os vejen hele tiden; vi skal blot lære at iagttage og følge dens eksempel.
Som nævnt ovenfor spiller effektive mikroorganismer en nøglerolle i komposteringsprocessen. Derfor kan man bruge EM-teknologi med stor fordel i alle dele af landbrug og havebrug. Eksempelvis kan kompost også bruges til at fremstille kompost-te, som er en fremragende naturlig gødning.

DET VIGTIGSTE ELEMENT I AEROB NEDBRYDNING
Hvis du selv vil i gang med aerob nedbrydning, skal du sikre dig, at alle de nævnte faktorer (ilt, fugt, passende mængder grønt/brunt materiale) er i balance. “Aerob” er nøgleordet i kompostering. Har du en kompostbunke, bør du vende den jævnligt, så der kommer tilstrækkeligt med luft til, at de aerobe mikroorganismer kan trives. Der findes også mekaniske hjælpemidler (såsom kompostbeholdere med indbygget omrøring), der kan automatisere denne del af processen.
Der er dog en måde at undgå at vende komposten på, nemlig ved at fokusere på anaerob nedbrydning. Dette er mindre almindeligt i naturen, men vi beskæftiger os ofte med det her på bloggen.

ANAEROB VS. AEROB NEDBRYDNING
Som ordet “anaerob” antyder, kræver denne type nedbrydning ikke luft. Mere præcist taler man om anaerob nedbrydning, når koncentrationen af ilt er under 5 mg/l. Hvis processen ikke stimulerer liv, ender det i regulær forrådnelse, hvilket ikke er den ønskede vej for håndtering af organisk affald. Men hvis processen fremmer liv, kalder vi det fermentering. Det er denne fermenteringsproces, som Bokashi-kompostering udnytter. Selvom vi kalder det “Bokashi-kompostering”, er det faktisk fermenteringen, der gør arbejdet i denne metode.
Og fordi denne form for nedbrydning ikke kræver ilt, er det den mest praktiske måde at håndtere køkkenaffald på indendørs. Med en god Bokashi-kompostbeholder kan du udnytte anaerob nedbrydning direkte i dit køkken. På den måde kan alle husstande, også dem uden have eller udendørsarealer, håndtere deres madaffald på en ansvarlig måde.