Organko Daily – Sort

Vejl. udsalgspris
149,00 kr.
Organko Daily er en kompakt og stilfuld beholder, der passer perfekt på køkkenbordet, hvor den gør det let at opsamle organisk affald i løbet af dagen. Den rummer 3,3 liter, er fremstillet i holdbart, samt 100% genbrugt plast og har en praktisk håndtag, der sikrer nem håndtering og tømning.
Modeller og farver

Organko Daily er en kompakt køkkenbeholder fremstillet i 100 % genbrugsplast, som gør det nemt at opsamle dit daglige organiske affald. Med en kapacitet på 3,3 liter kan du løbende samle madrester, kaffefiltre og teposer, inden du tømmer dem over i dine øvrige Organko-spande (Organko 1, Organko 2 eller Organko Essential) for at iværksætte den effektive bokashi-metode. Den robuste konstruktion og det praktiske håndtag sikrer, at beholderen er let at håndtere, så du ubesværet kan holde køkkenet ryddeligt og klar til en mere gennemført affaldshåndtering.

Step-by-step-guide til Organko Daily

– og hvordan du bruger den sammen med en større Organko spand

1. Placér Organko Daily lettilgængeligt

Brug Organko Daily som din daglige køkkenopsamler. Den er designet til at stå fremme, så du nemt kan smide madaffald i den, mens du laver mad.

2. Tilføj organisk affald

Kom alt dit mad- og grøntaffald (fx skræller, madrester, kaffegrums osv.) i Organko Daily. Undgå væsker, store knogler eller olie.

3. Drys med bokashiklid

Når du har tilføjet affald, drys en lille mængde bokashiklid over laget. Dette hjælper fermenteringsprocessen i gang allerede i den lille spand.

4. Pres affaldet let sammen

Brug bagsiden af en ske eller et stempel (hvis du har) til at presse affaldet let sammen. Det reducerer luftlommer og hjælper mikroorganismerne.

5. Tøm dagligt i din store Organko spand

Når Organko Daily er fyldt (typisk dagligt eller hver anden dag), tømmer du den ned i din større Organko spand(f.eks. Organko 2 eller Essential).

6. Pres sammen og tilsæt klid igen

I den store spand: Pres indholdet ned og drys endnu et lag bokashiklid over, hver gang du tilføjer nyt affald fra Daily.

7. Luk altid låget tæt

Sørg for at låget på den store Bokashi-spand lukkes helt tæt, så fermenteringen sker i iltfri tilstand.

8. Tap væsken regelmæssigt fra den store spand

Den store spand vil danne bokashi-væske, som bør tappes ud ca. hver eller hver anden dag.
➝ Brug væsken fortyndet (1:200) som gødning eller hæld den ufortyndet i afløbet.

9. Lad affaldet fermentere i 2 uger

Når den store spand er fyldt op, lad den stå i 14 dage med låget lukket, så affaldet fermenterer færdigt.

10. Brug fermenteret affald som gødning

Efter fermenteringen kan du:

  • Grave affaldet ned i jorden

  • Komme det i en kompostbunke

  • Lægge det i bunden af store krukker og potter

1x Låg

1x Organko daily spand

1x håndtag

Organko Daily
Varenummer45600102-4-1-1-1
Volume (L) 3,3
Vægt (kg) 0,3
Mål (mm) 240 x 205 x 170
Materiale

Polypropylene, heraf 100 % genbrugs materiale

Sådan gør du

Organko Daily

Hvorfor lave Bokashi-kompost?

Bokashi kompostering er en enkel, lugtfri og effektiv måde at omdanne dit daglige madaffald til næringsrig jordforbedring – direkte i dit eget hjem. Hvor almindelig kompost kræver plads, tid og luft, fungerer Bokashi ved hjælp af en iltfri fermenteringsproces, der gør hele forløbet langt hurtigere og mere kontrolleret. Du undgår lugtgener, fluer og rod, og du bevarer samtidig flere næringsstoffer i affaldet, end traditionel kompostering tillader.

Når du bruger Bokashi, reducerer du mængden af husholdningsaffald betydeligt. Op mod 40 % af det, vi smider ud i hjemmet, består af organisk affald – og i stedet for at sende det til forbrænding, kan det bruges som gødning og jordforbedring i dine potteplanter, køkkenhave eller blomsterbede. Det fermenterede affald giver jorden nyt liv, da det er rigt på naturlige mikroorganismer og organiske næringsstoffer, som dine planter hurtigt kan optage.

Bokashi er også velegnet til både lejligheder og huse. Du behøver ikke adgang til en have – det fermenterede affald kan graves ned i krukker og altankasser eller gives videre til andre med adgang til jord. Metoden er nem at indføre i dagligdagen og kræver hverken meget plads eller særlig erfaring.

Kort sagt er Bokashi en praktisk løsning, der gør det muligt at få noget godt ud af dit madaffald – én bananskræl ad gangen.

  • Reducerer spild og affaldsmængder
  • Næringsrig jordforbedring
  • Lugtfri og kompakt løsning
  • Kan bruges året rundt

Få svar på dine spørgsmål

Hvorfor bruge Organko Daily?

Organko Daily er udviklet til at gøre det let og naturligt at sortere dit organiske affald i hverdagen. I modsætning til traditionelle affaldsspande er den skabt til at stå fremme på køkkenbordet – både fordi den er æstetisk enkel, og fordi det gør det nemmere at bruge den dagligt. Den har en praktisk én-hånds-åbning, som gør det hurtigt og bekvemt at smide affald i, også mens du laver mad.

En af de væsentligste fordele er, at Organko Daily er designet til at fungere sammen med Bokashi-metoden. Den er lufttæt og gør det muligt at opbevare madaffald i kortere tid, før det overføres til en større Bokashi-beholder, hvor fermenteringsprocessen foregår. Det gør hele sorteringsprocessen mere overskuelig og indarbejdet i dagligdagen – uden lugtgener og uden at man behøver at gå ud med affaldet flere gange dagligt.

Organko Daily er derfor både en praktisk og hygiejnisk løsning for dem, der ønsker at håndtere deres organiske affald med omtanke og gøre det til en fast rutine i hverdagen. Den er ideel til dig, der gerne vil tage første skridt mod at genanvende dit madaffald på en enkel og velfungerende måde.

Relaterede produkter

Find forhandler

Find forhandler

Find forhandler

Find forhandler

Find forhandler

Find forhandler