Vil du have bedre kompost af dit køkkenaffald – uden besvær og ventetid. Bokashi kompostering fermenterer madrester i en lufttæt beholder og laver en næringsrig pre-kompost, som giver et tydeligt løft til dit bed og krukker. Samtidig undgår du meget af det spild og de udledninger, der følger med mad i skraldespanden. Globalt står madspild for 8–10 % af de samlede drivhusgasser, og når mad rådner på lossepladser, dannes metan, som varmer ca. 28× mere end CO₂ målt over 100 år.

Hvorfor bokashi giver bedre kompost end traditionel kompost?

Mere næringsrig kompost. I bokashi sker nedbrydningen som fermentering i en lufttæt beholder. Forskning peger på, at næringsstoffer bevares bedre i den hermetiske proces end i åben, aerob kompost, hvor især kvælstof let tabes som ammoniak. 

Mikrobiologisk plus. Bokashi fungerer som et fermenteret jordforbedringsmiddel, der påvirker jordens mikrobiologi og struktur – det ses i studier, hvor bokashi ændrer den mikrobielle sammensætning og kan styrke plantevækst over tid. 

Hurtigere forløb. Selve fermenteringen tager typisk omkring to uger i spanden; derefter blandes massen i jord og omdannes hurtigt til stabil kompostjord. 

Indendørs egnet. Fordi processen er lufttæt, er den velegnet i køkkenet – uden omrøring, uden fluer og med markant mindre lugt end åben kompost. (Det hjælper også, at du tapper “bokashi-væske” løbende). 

Hvad siger forskningen om bokashi og bedre kompost?

Næringsbevarelse i lukket fermentering. En gennemgang af kompostmetoder beskriver, at bokashi i lukkede forhold bevarer flere næringsstoffer end traditionelle, åbne processer. 

Mikrober & jordliv. Et fagfællebedømt studie viser, at bokashi (som fermenteret gødning) kan ændre jordens bakteriesamfund og bruges som del af en frugtbarhedstrategi. 

Udbytte og kvalitet. Feltforsøg har fundet positive effekter på udbytte/kvalitet ved brug af bokashi eller bokashi-væske – bl.a. i grøntsagsdyrkning (Chile) og i kontrollerede forsøg med leachate. 

Hvorfor bokashi også gavner klimaaftrykket af kompost

Når madrester ender i restaffaldet, havner de ofte på losseplads, hvor de rådner og danner metan. Med bokashi vælger du en anden vej. Affaldet fermenteres i en lufttæt spand og blandes derefter i jord eller kompost og på den måde undgår du ”losseplads-råd” og holder kulstof og næring i jordkredsløbet, hvor planterne faktisk kan bruge det. Samtidig falder affaldets volumen typisk med omkring 25 % allerede i spanden, og den fermenterede masse giver et mærkbart løft i bede og krukker, når den er arbejdet ned i jorden.

Processen er hurtig og praktisk. Fermenteringen tager cirka 14 dage i spanden, og efter yderligere 6–8 uger i jorden er strukturen næsten væk, mens næringen er indarbejdet. Fordi beholderen er lufttæt, er hverdagen i køkkenet mere rolig: ingen omrøring, færre lugte og ingen fluer, og metoden fungerer året rundt. Bokashi kan desuden håndtere en bredere variation af køkkenrester end klassisk kompost, herunder citrus, brød og mindre mængder kød og mejeri, hvilket gør det nemt at sortere ved kilden og bruge resultatet lokalt.

En ekstra gevinst er bokashi-væsken, som du tapper undervejs. Ufortyndet kan den holde afløb rene, og fortyndet (typisk 1:200) fungerer den som flydende næring til planter. Over tid oplever mange en jord med mere liv: flere mikroorganismer, bedre struktur, bedre evne til at holde på vand og ofte flere regnorme. Kort sagt flytter bokashi dine madrester fra en “rådnevej” til en ressourcevej, hvor du både mindsker spildet og får bedre kompost med tydelig effekt i haven.

Klar til bedre kompost?

Vil du i gang med bokashi kompostering, så vælg en lufttæt spand (mange bruger to i rotation) og et godt bokashi-klid. Det er en enkel vej til bedre kompost med mere næring – og en rarere hverdag i køkkenet.

Kilder:

UNEP – Food Waste Index Report: 8–10 % af globale udledninger stammer fra madspild. UNEP – UN Environment Programme

US EPA – Landfill Gas Basics: Metan ~28× CO₂ (GWP100). US EPA

Taylor & Francis (Pandit et al., 2020) – Næringsbevarelse i bokashi vs. åben kompost. Taylor & Francis Online

PMC (Durrer et al., 2021) – Bokashi som fermenteret gødning og jordmikrobiologi. PMC

SciELO (Álvarez-Solís et al., 2016) – Udbytteeffekter ved bokashi/vermikompost. scielo.cl

SLU specialestudie (Lind, 2014) – Bokashi-leachate som gødning i forsøgsopstilling. stud.epsilon.slu.se