Måske forestiller du dig sprøde salater, friske krydderurter, hjemmedyrkede tomater og gulerødder trukket direkte op af jorden. Det er en fantastisk følelse at dyrke noget selv, men som ny køkkenhaveejer kan det også være svært at vide, hvor man skal starte.

Hvilke redskaber har du egentlig brug for? Skal du købe det hele fra begyndelsen? Og hvad er vigtigst: frø, jord, vand, gødning eller selve haveredskaberne?

Det korte svar er: Du behøver ikke alt.

Men du har brug for de rigtige grundting.
I denne guide gennemgår vi de vigtigste haveredskaber til dig, der er ny i køkkenhaven – og det ene “redskab”, mange glemmer: et godt system til kompost og køkkenaffald.

For en sund køkkenhave starter ikke kun med frø. Den starter med jord.

Det korte svar: uundværlige haveredskaber til den nye køkkenhaveejer

Som ny køkkenhaveejer bør du starte med få, gode redskaber:

– greb
– rive
– håndskovl
– planteske
– vandkande eller haveslange
– plantesnor
– planteskilte
– beskæresaks
– spand eller kurv til høst
– fiberdug
– handsker
– kompost- eller bokashi-system

– Det sidste punkt bliver ofte glemt. Men hvis du vil have en køkkenhave, der bliver bedre år for år, skal du tænke på, hvordan du løbende tilfører organisk materiale og næring til jorden.

Her kan en bokashi kompost beholder være en enkel løsning, fordi du kan omdanne dit køkkenaffald til jordforbedring, også hvis du ikke har plads til en stor kompostbunke.

Før du køber haveredskaber: tænk i jord, vand og rutiner

Mange begynder med at købe frø og planter. Det er naturligt, for det er den sjove del.
Men køkkenhaven lykkes bedst, når du først tænker på tre ting:

Jord – planterne skal have noget godt at vokse i
Vand – de skal kunne holdes fugtige, især i tørre perioder
Rutiner – du skal kunne luge, høste, vande og forbedre jorden uden besvær

De bedste haveredskaber er derfor ikke nødvendigvis de dyreste eller mest avancerede. Det er dem, der gør det let for dig at passe haven regelmæssigt.
En køkkenhave skal helst være overskuelig. Især det første år.

1. Greb – til at løsne jorden uden at ødelægge den
En greb er et af de vigtigste redskaber i køkkenhaven.
Den bruges til at løsne jorden, fjerne rødder og arbejde med kompost uden at vende hele jordstrukturen voldsomt rundt. Det er især nyttigt i foråret, hvor jorden skal gøres klar til såning og udplantning.
En greb er ofte bedre end en spade, når du vil løsne jorden skånsomt. Den bryder kompakt jord op, men bevarer mere af jordens naturlige lag og mikroliv.

God til:
– at løsne tung jord
– at fjerne rodukrudt
– at fordele kompost
– at klargøre bede
– at høste kartofler og rodfrugter
– Har du kun plads til få redskaber, bør greben stå højt på listen.

2. Rive – til at jævne, fordele og klargøre
En rive er uundværlig, når du skal gøre et bed klar.
Den bruges til at jævne jorden, fjerne småsten, fordele kompost og skabe en fin overflade, før du sår. Det er især vigtigt ved små frø som gulerødder, radiser, salat og spinat, hvor en ujævn jord kan gøre det sværere at så præcist.

God til:
– at jævne jordoverfladen
– at fordele kompost
– at fjerne små rester og sten
– at gøre klar til såning
– at rive blade og plantedele sammen
Vælg gerne en rive, der ikke er for tung. Den skal være nem at bruge ofte.

3. Håndskovl og planteske – til de små opgaver
En håndskovl eller planteske bliver hurtigt et af de redskaber, du bruger mest.
Den er perfekt til små plantehuller, omplantning, krukker, krydderurter og arbejde i højbede. Hvis du dyrker i altankasser, kapilærkasser eller mindre bede, er den næsten vigtigere end de store haveredskaber.

God til:
– udplantning af småplanter
– krydderurter
– krukker og højbede
– små justeringer i bedet
– blanding af jord og kompost i mindre mængder
Til en ny køkkenhaveejer er det en billig og meget brugbar investering.

4. Vandkande eller haveslange – fordi vand er afgørende
Uden vand, ingen køkkenhave.
I foråret og forsommeren kan jorden hurtigt tørre ud, især i højbede, krukker og drivhuse. Små planter og nyspirede frø har brug for stabil fugt, men de kan også tage skade af for kraftig vanding.
En vandkande med sprederhoved er derfor god til begynderen. Den giver blidere vanding end en hård vandstråle fra slangen.

God til:
– nyspirede frø
– småplanter
– krukker
– altankasser
– drivhus
– vanding med fortyndet bokashi-væske
Har du en større have, kan en haveslange være praktisk, men en vandkande er stadig god til præcis vanding.

5. Plantesnor – til lige rækker og bedre overblik
Plantesnor lyder simpelt, men det gør en stor forskel.
Når du sår i lige rækker, bliver det lettere at se, hvad der er grøntsager, og hvad der er ukrudt. Det gør også lugningen nemmere senere.
Du kan bruge en almindelig havesnor spændt mellem to pinde.

God til:
– lige sårækker
– planlægning af bede
– afstand mellem planter
– opmærkning af højbede
– at skabe struktur i haven
– For begynderen handler meget om overblik. Plantesnor hjælper dig med netop det.

6. Planteskilte – så du kan huske, hvad du har sået
I starten tror man ofte, at man sagtens kan huske, hvor man har sået hvad.
Det kan man sjældent.
Planteskilte gør det lettere at holde styr på sorter, sådatoer og placering. Det er især nyttigt, hvis du sår flere typer salat, tomat, bønner eller krydderurter.

God til:
– at markere rækker
– at huske sorter
– at følge sådatoer
– at sammenligne resultater
– at undgå forvirring, når planterne spirer
– Et godt tip er at skrive både plantenavn og dato på skiltet.

7. Beskæresaks – ikke kun til buske og træer
En beskæresaks er også nyttig i køkkenhaven.
Den kan bruges til at klippe krydderurter, høste salat, fjerne sideskud fra tomater, klippe visne plantedele væk og dele kraftige stængler til kompost eller bokashi.

God til:
– tomatplanter
– krydderurter
– høst
– beskæring
– oprydning
– findeling af plantemateriale
Jo renere snit, desto mindre skade på planten. En skarp beskæresaks er derfor bedre end at rive eller knække plantedele af med hånden.

8. Handsker – især når du arbejder med jord og kompost
Havehandsker er ikke strengt nødvendige, men de gør arbejdet mere behageligt.
De beskytter hænderne mod torne, ru jord, splinter, kulde og fugt. De er især gode, når du arbejder med kompost, jordforbedring eller oprydning i gamle planterester.

God til:
– jordarbejde
– lugning
– kompost
– beskæring
– håndtering af grove materialer
Vælg handsker, der sidder godt. Hvis de er for klodsede, ender du sandsynligvis med ikke at bruge dem.

9. Fiberdug – en enkel hjælp i foråret
Fiberdug er et af de mest praktiske hjælpemidler i den tidlige køkkenhave.
Den kan beskytte mod kulde, vind, insekter og udtørring. I april og maj kan vejret skifte meget, og små planter kan have glæde af ekstra beskyttelse.

God til:
– tidlige salater
– kålplanter
– radiser
– gulerødder
– nyudplantede planter
– beskyttelse mod skadedyr
Fiberdug er især relevant, hvis du gerne vil lidt tidligere i gang med sæsonen.

10. Spand eller høstkurv – til både høst og havearbejde
En solid spand eller kurv er mere nyttig, end mange tror.
Den kan bruges til ukrudt, høst, jord, redskaber, blade og planterester. Har du en lille have, altan eller højbed, kan en god spand næsten fungere som dit mobile arbejdscenter.

God til:
– høst af grøntsager
– indsamling af ukrudt
– transport af jord
– flytning af kompost
– opbevaring af småredskaber
Vælg gerne en, der er let at skylle ren.

11. Kompostsystemet – det haveredskab mange glemmer
Når man taler om haveredskaber, tænker de fleste på ting med skaft: rive, greb, skovl og hakkejern.

Men et af de vigtigste “redskaber” til køkkenhaven er faktisk dit system til organisk affald.
For en køkkenhave bruger næring. Hver gang du høster salat, squash, tomater eller kartofler, fjerner du næringsstoffer fra jorden. Hvis du aldrig fører noget tilbage, bliver jorden gradvist fattigere.

Derfor bør enhver køkkenhaveejer overveje:

– Hvordan vil jeg forbedre min jord?

– Hvor skal mit køkkenaffald hen?

– Har jeg plads til en kompostbunke?

– Vil jeg kunne lave jordforbedring hele året?

– Kan jeg bruge madrester som en ressource?

Her kommer bokashi ind i billedet.

Hvorfor bokashi er smart for den nye køkkenhaveejer
Bokashi er en metode, hvor du fermenterer køkkenaffald i en lufttæt beholder ved hjælp af bokashi-klid.

I stedet for at køkkenaffaldet rådner, bliver det fermenteret. Den færdige masse kaldes ofte bokashi pre-kompost. Den kan efterfølgende blandes med jord, hvor den omsættes videre og bliver til næringsrig jordforbedring.

Det er særligt smart for begynderen, fordi det er:

– pladsbesparende
– velegnet til køkkenet
– muligt at bruge året rundt
– godt til små haver, højbede og altaner
– en måde at reducere madspild på
– en enkel vej til bedre jord

Du behøver altså ikke en stor have for at komme i gang med kompostering.

Bokashi vs. klassisk kompost: hvad skal du vælge?

Både klassisk kompost og bokashi kompost kan være gode løsninger. De løser bare ikke helt samme opgave.

Klassisk kompost er god til:

– græsafklip
– blade
– staudetoppe
– grønt haveaffald
– større mængder organisk materiale
– haver med plads til kompostbeholder eller kompostbunke

Bokashi er god til:

– køkkenaffald
– madrester
– mindre husholdninger
– mindre haver og rækkehuse
– højbede
– helårsbrug
– dig, der vil have en nem rutine i køkkenet

For mange køkkenhaveejere er den bedste løsning ikke enten-eller, men begge dele. Haveaffald kan gå i den klassiske kompost, mens køkkenaffald fermenteres med en bokashi kompost beholder.

Sådan kan en enkel bokashi-rutine se ud

En af fordelene ved bokashi er, at det kan blive en fast og overskuelig del af hverdagen.
En typisk rutine kan se sådan ud:

– Du samler grøntsagsskræller, kaffegrums og madrester i en lille køkkenbeholder

– Du tømmer det over i din bokashi-spand

– Du drysser bokashi-klid over affaldet

– Du presser luften let ud og lukker låget tæt

– Når spanden er fuld, skal den stå og fermentere

– Den færdige pre-kompost blandes med jord eller graves ned i haven

– Har din bokashi-spand tappehane, kan du desuden tappe bokashi-væske. Den kan bruges fortyndet som næring til planter eller ufortyndet i afløb.

Start lille – og byg din køkkenhave op over tid

Som ny køkkenhaveejer kan det være fristende at starte med mange bede, mange frø og mange planer.

Men en mindre køkkenhave, der bliver passet godt, giver ofte mere glæde end en stor køkkenhave, der bliver uoverskuelig.

Start med nogle få sikre afgrøder:

-salat
-radiser
-krydderurter
-bønner
-ærter
-squash
-tomater i krukker eller drivhus

Samtidig kan du begynde at opbygge din jord med kompost og bokashi. Det første år handler ikke kun om høst. Det handler også om at skabe et godt fundament.

Den vigtigste investering er ikke et redskab – det er bedre jord

Når du starter køkkenhave, er det naturligt at tænke på redskaber. De gør arbejdet lettere, og de rigtige redskaber kan spare dig for både tid og frustration.

Men den vigtigste investering er stadig jorden.

Sund jord giver stærkere planter, bedre vækst og en mere robust køkkenhave. Derfor bør kompost og organisk materiale være en del af planen fra starten.

Bokashi gør det nemt at komme i gang, fordi du kan bruge noget, du allerede har: dit køkkenaffald.

Så når du laver din liste over uundværlige haveredskaber, så husk ikke kun greb, rive og vandkande.

Husk også et system, der giver næring tilbage til jorden.

Det er sådan, køkkenhaven bliver bedre år for år.

Indlægget Uundværlige haveredskaber til køkkenhaven – inkl. kompostsystemet mange glemmer blev først udgivet på Skaza.

Foråret er et af de vigtigste tidspunkter i køkkenhaven. Jorden vågner, planterne begynder at vokse, og mange af de grøntsager, krydderurter og blomster, du skal nyde resten af sæsonen, får deres start netop nu.

Men før du sår gulerødder, planter salat eller sætter tomater i drivhuset, er der én ting, du bør give ekstra opmærksomhed: jorden.

En sund køkkenhave starter ikke med frøposen. Den starter med levende, næringsrig jord. Her spiller kompost en central rolle – og bruger du bokashi, kan du samtidig omdanne dit eget køkkenaffald til værdifuld jordforbedring.

I denne artikel gennemgår vi, hvordan du bruger kompost i køkkenhaven i april og maj, hvornår du skal tilføre den, hvordan bokashi passer ind, og hvilke fejl du bør undgå.

Det korte svar: sådan bruger du kompost i køkkenhaven

Du bruger kompost i køkkenhaven ved at lægge et lag oven på jorden eller blande den let ned i de øverste jordlag, før du sår og planter. Kompost forbedrer jordens struktur, tilfører næring og hjælper mikrolivet i jorden godt i gang.

I april og maj er kompost især relevant, fordi mange bede klargøres til såning og udplantning. Har du bokashi, kan den fermenterede pre-kompost graves ned i jorden eller blandes i en jordfabrik, hvor den omdannes til næringsrig jordforbedring.

Hvorfor er kompost vigtigt i køkkenhaven?

Kompost er ikke bare “mad” til planterne. Det er først og fremmest en måde at forbedre jorden på. Når du tilfører kompost, hjælper du jorden med at:

– holde bedre på vand

– blive mere luftig og nemmere at arbejde med

– opbygge et sundt mikroliv

– frigive næring mere gradvist

– skabe bedre vækstbetingelser for rødderne

Det er især vigtigt i køkkenhaven, hvor jorden ofte bruges intensivt. Grøntsager som kål, squash, tomater, porrer og kartofler kræver meget næring. Hvis jorden udpines år efter år uden tilførsel af organisk materiale, bliver den svagere, mere kompakt og mindre levende.

Kompost er derfor ikke kun noget, man bruger en gang. Det er en fast del af en sund havesæson.

Hvorfor er april og maj gode måneder til kompost?

April og maj er oplagte måneder til at arbejde med kompost, fordi køkkenhaven netop begynder at gå fra vinterhvile til aktiv vækst. I april klargør mange deres bede, fjerner vinterdække, løsner jorden og begynder at så de første grøntsager. I maj kommer udplantningen for alvor i gang, især når risikoen for nattefrost bliver mindre.

Det betyder, at planterne snart får brug for både næring, fugt og en jordstruktur, deres rødder nemt kan vokse i. Kompost kan bruges på flere måder i denne periode:

– Som jordforbedring før såning

– Som næringsboost i højbede

– Som topdressing omkring etablerede planter

– Som del af en jordfabrik med bokashi

– Som forberedelse til næringskrævende afgrøder senere på sæsonen

Det vigtigste er, at komposten bruges rigtigt. For meget, for frisk eller forkert placeret kompost kan give problemer, især omkring frø og sarte rødder.

Hvordan bruger man almindelig kompost i køkkenhaven?

Hvis du bruger klassisk havekompost eller købt kompost, kan du bruge den direkte som jordforbedring i dine bede.

En god tommelfingerregel er at lægge et tyndt lag kompost på jorden og enten lade regnorme og mikroliv arbejde det ned eller blande det let i de øverste centimeter af jorden.

Du behøver sjældent vende hele bedet dybt. Faktisk kan for meget gravearbejde forstyrre jordens struktur og mikroliv. Ofte er det bedre at løsne jorden let og tilføre kompost i overfladen.

Sådan gør du trin for trin

1. Fjern ukrudt og gamle planterester
Start med at rydde bedet. Fjern især flerårigt ukrudt og ukrudt med frø, så du ikke giver det en fordel senere.

2. Løsn jorden let
Brug en greb eller kultivator til at løsne jorden uden at vende den fuldstændigt rundt.

3. Fordel komposten
Læg et jævnt lag kompost på jorden. I et almindeligt køkkenhavebed er et tyndt lag ofte nok som forårsforbedring.

4. Bland let i overfladen
Arbejd komposten forsigtigt ned i de øverste jordlag, især hvis du skal plante større planter ud.

5. Vand jorden ved behov
Hvis jorden er meget tør, kan du vande let efterfølgende. Fugt hjælper mikrolivet i gang.

6. Vent med direkte såning, hvis komposten er meget grov
Meget grov eller frisk kompost er ikke altid ideel til små frø. Brug i så fald en finere jord øverst i sårillen.

Kan man så direkte i kompost?

Det korte svar er: som regel ikke i ren kompost.
Kompost er fantastisk som jordforbedring, men ren kompost kan være for kraftig, for grov eller for ujævn til små frø. Frø spirer bedst i en fin, stabil og jævnt fugtig jord.

Hvis du skal så direkte i køkkenhaven, kan du gøre sådan:
brug kompost som jordforbedring i bedet

– lav en fin sårille med almindelig havejord eller såjord
– så frøene i den fine jord
– dæk let efter frøposens anvisning
– vand forsigtigt

Det giver frøene en god start, samtidig med at rødderne senere kan vokse ned i en jord, der er forbedret med kompost.
Til større planter som kål, squash, græskar, tomater og porrer kan kompost derimod være en stor fordel i plantehullet eller omkring planten – så længe den er moden og ikke for stærk.

Hvad er forskellen på kompost og bokashi?

Mange bruger ordet kompost om alt organisk materiale, der bliver til jord. Men bokashi fungerer anderledes end klassisk kompostering. Klassisk kompost er en nedbrydningsproces med ilt, hvor haveaffald og grønt køkkenaffald langsomt bliver til kompost.
Bokashi er en fermenteringsproces uden ilt. Her lægges køkkenaffald i en lufttæt beholder sammen med bokashi-klid, som indeholder effektive mikroorganismer. Affaldet rådner ikke – det fermenterer.

Resultatet kaldes ofte bokashi pre-kompost. Det ligner stadig madrester, men det er fermenteret og klar til næste trin: at blive blandet med jord, hvor det hurtigt omdannes til jordforbedring. Det gør bokashi særligt praktisk, hvis du gerne vil bruge dit køkkenaffald aktivt i haven, men ikke har plads, tid eller lyst til en traditionel kompostbunke.

Hvorfor er bokashi relevant for køkkenhaven?

Bokashi passer rigtig godt til køkkenhaven, fordi det løser to problemer på en gang:

– Du reducerer dit køkkenaffald, og du producerer samtidig næring til jorden.

– I stedet for at smide grøntsagsskræller, kaffegrums, madrester og andet organisk affald ud, kan du fermentere det i en bokashi-spand og bruge det som jordforbedring i haven.

Det er især smart i april og maj, fordi du kan bruge foråret til at opbygge en løbende cyklus:

1. Du samler køkkenaffald i en bokashi-beholder
2. Du tilsætter bokashi-klid
3. Affaldet fermenterer i en lufttæt spand
4. Den færdige pre-kompost blandes med jord
5. Efter noget tid kan jorden bruges i køkkenhave, højbede eller krukker

På den måde bliver køkkenaffaldet en ressource i stedet for et restprodukt.

Sådan bruger du bokashi i køkkenhaven

Når din bokashi-spand er fyldt og har stået lukket i fermenteringsperioden, har du en pre-kompost. Den skal ikke bruges helt på samme måde som færdig kompost.

Bokashi pre-kompost er stadig sur og aktiv. Derfor bør den ikke lægges direkte op ad sarte rødder, frø eller nyspirede planter. Den skal først have kontakt med jord, så mikroorganismer, regnorme og jordliv kan omdanne den videre.

Metode 1: Grav bokashi ned i et tomt bed
Denne metode er god, hvis du har et bed, der først skal plantes til senere.
Sådan gør du:

1. Grav en rende i bedet
2. Læg bokashi pre-komposten i renden
3. Bland den let med lidt jord
4. Dæk grundigt med jord
5. Lad bedet hvile, før du sår eller planter direkte oveni
( I foråret, hvor jorden stadig kan være kølig, kan processen tage længere tid end om sommeren. Jo varmere og mere aktiv jorden er, desto hurtigere omsættes bokashien. )

Metode 2: Lav en jordfabrik
En jordfabrik er en enkel måde at omdanne bokashi til jord, også hvis du ikke har en stor have.
Du skal bruge:

– en beholder, balje, plantekasse eller stor spand
– almindelig jord
– bokashi pre-kompost
– eventuelt lidt færdig kompost eller havejord med mikroliv

Sådan gør du:

1. Læg jord i bunden af beholderen
2. Tilsæt bokashi pre-kompost
3. Bland let med jord
4. Dæk altid med et godt lag jord øverst
5. Lad blandingen stå, indtil bokashien er omsat

En jordfabrik er især praktisk til altan, terrasse, drivhus og mindre haver.

Metode 3: Brug bokashi i højbede
Højbede har ofte brug for ekstra organisk materiale, fordi de tørrer hurtigere ud og bruges intensivt.

Her kan bokashi bruges i bunden eller midten af højbedet, før du fylder det sidste jordlag på. Det er vigtigt, at der er god afstand mellem frisk bokashi pre-kompost og de planterødder, der skal vokse i bedet med det samme. Hvis du allerede har planter i højbedet, bør du ikke grave store mængder bokashi ned tæt på rødderne. Brug i stedet en jordfabrik eller vent, til der er et tomt område i bedet.

Hvilke planter har særlig glæde af kompost?

De fleste køkkenhaveplanter har glæde af god jord, men nogle afgrøder er mere næringskrævende end andre. Kompost og bokashi-baseret jordforbedring er især relevant til:

– tomater
– squash
– græskar
– kål
– porrer
– selleri
– kartofler
– majs
– agurker
– højbede med intensiv dyrkning

Mindre krævende afgrøder som gulerødder, radiser og mange krydderurter skal ikke nødvendigvis have store mængder frisk kompost lige ved såning. Her er en løs, veldrænet og ikke for kraftig jord ofte bedre. Især rodfrugter kan reagere dårligt på for kraftig eller klumpet jord. Hvis jorden er for grov, kan rødderne blive forgrenede eller ujævne.

Hvad med bokashi-væsken?
Når du bruger en bokashi-spand med tappehane, dannes der ofte bokashi-væske under fermenteringen. Den væske er koncentreret og skal altid fortyndes kraftigt, hvis den bruges til planter.
Bokashi-væske kan bruges som flydende næring i vækstsæsonen, men den bør ikke hældes ufortyndet på planterødder eller blade. Brug den som et supplement – ikke som erstatning for god jord.

I april og maj kan fortyndet bokashi-væske være relevant til planter i aktiv vækst, krukker, drivhusplanter og højbede. Men hvis dine planter er små, nyspirede eller stressede, bør du være forsigtig og hellere bruge en svagere blanding.

Almindelige fejl, når man bruger kompost i køkkenhaven

Kompost er enkelt at bruge, men der er nogle typiske fejl, som kan give dårligere resultater.

Fejl 1: At bruge for frisk materiale direkte ved planter. Frisk, uomsat materiale kan være for kraftigt og kan forstyrre spiringen. Bokashi pre-kompost skal især have tid i jord, før den bruges tæt på planterødder.

Fejl 2: At så i ren kompost. Små frø har brug for en fin og stabil jord. Brug kompost som jordforbedring – ikke nødvendigvis som selve såmediet.

Fejl 3: At bruge for meget kompost. Mere er ikke altid bedre. For meget næring kan give kraftig bladvækst, men dårligere rodudvikling eller færre frugter hos nogle planter.

Fejl 4: At glemme jordens struktur. Kompost er ikke kun gødning. Den skal hjælpe jorden med at blive mere levende og porøs. Hvis jorden er meget kompakt, bør du også løsne den forsigtigt.

Fejl 5: At lægge bokashi for tæt på rødder. Bokashi pre-kompost skal dækkes godt med jord og have tid til at blive omsat. Brug den ikke som frisk topdressing direkte omkring små planter.

Hvilket Skaza-produkt passer til din køkkenhave?

Hvis du vil bruge bokashi som en fast del af din køkkenhave, handler det især om at vælge en løsning, der passer til din hverdag.

Til den lille husholdning eller begynderen

En mindre løsning er god, hvis du vil i gang uden at ændre for meget i dine rutiner. Her kan en kompakt køkkenbeholder gøre det nemt at samle madrester i hverdagen, før de flyttes videre til fermentering.

Relevant produkt: Bokashi Organko 2

Til familien, der vil kompostere løbende

Hvis du laver mad ofte og har en almindelig mængde køkkenaffald, giver det mening med en egentlig bokashi-spand med låg og tappefunktion. Mange vælger at have to beholdere, så den ene kan fermentere, mens den anden fyldes.

Relevante produkter: Bokashi Organko 1 eller Bokashi Organko Essential

Kompost er ikke kun gødning – det er en investering i jorden

Når man starter køkkenhave, er det nemt at fokusere på frø, planter og redskaber. Men den vigtigste ressource ligger under fødderne.

En levende jord gør det lettere at dyrke stærke planter, holde på fugten og skabe balance i haven. Kompost og bokashi er to måder at understøtte den proces på.

Klassisk kompost er oplagt til haveaffald og større mængder organisk materiale. Bokashi er oplagt til køkkenaffald, også når du ikke har plads til en traditionel kompostbunke.

Sammen kan de være en stærk kombination i køkkenhaven.

Så før du sår og planter i april og maj, så giv jorden lidt opmærksomhed. Det betaler sig resten af sæsonen.

Indlægget Kompost i køkkenhaven i april og maj blev først udgivet på Skaza.

Hvorfor bokashi giver bedre kompost end traditionel kompost?

Mere næringsrig kompost. I bokashi sker nedbrydningen som fermentering i en lufttæt beholder. Forskning peger på, at næringsstoffer bevares bedre i den hermetiske proces end i åben, aerob kompost, hvor især kvælstof let tabes som ammoniak. 

Mikrobiologisk plus. Bokashi fungerer som et fermenteret jordforbedringsmiddel, der påvirker jordens mikrobiologi og struktur – det ses i studier, hvor bokashi ændrer den mikrobielle sammensætning og kan styrke plantevækst over tid. 

Hurtigere forløb. Selve fermenteringen tager typisk omkring to uger i spanden; derefter blandes massen i jord og omdannes hurtigt til stabil kompostjord. 

Indendørs egnet. Fordi processen er lufttæt, er den velegnet i køkkenet – uden omrøring, uden fluer og med markant mindre lugt end åben kompost. (Det hjælper også, at du tapper “bokashi-væske” løbende). 

Hvad siger forskningen om bokashi og bedre kompost?

Næringsbevarelse i lukket fermentering. En gennemgang af kompostmetoder beskriver, at bokashi i lukkede forhold bevarer flere næringsstoffer end traditionelle, åbne processer. 

Mikrober & jordliv. Et fagfællebedømt studie viser, at bokashi (som fermenteret gødning) kan ændre jordens bakteriesamfund og bruges som del af en frugtbarhedstrategi. 

Udbytte og kvalitet. Feltforsøg har fundet positive effekter på udbytte/kvalitet ved brug af bokashi eller bokashi-væske – bl.a. i grøntsagsdyrkning (Chile) og i kontrollerede forsøg med leachate. 

Hvorfor bokashi også gavner klimaaftrykket af kompost

Når madrester ender i restaffaldet, havner de ofte på losseplads, hvor de rådner og danner metan. Med bokashi vælger du en anden vej. Affaldet fermenteres i en lufttæt spand og blandes derefter i jord eller kompost og på den måde undgår du ”losseplads-råd” og holder kulstof og næring i jordkredsløbet, hvor planterne faktisk kan bruge det. Samtidig falder affaldets volumen typisk med omkring 25 % allerede i spanden, og den fermenterede masse giver et mærkbart løft i bede og krukker, når den er arbejdet ned i jorden.

Processen er hurtig og praktisk. Fermenteringen tager cirka 14 dage i spanden, og efter yderligere 6–8 uger i jorden er strukturen næsten væk, mens næringen er indarbejdet. Fordi beholderen er lufttæt, er hverdagen i køkkenet mere rolig: ingen omrøring, færre lugte og ingen fluer, og metoden fungerer året rundt. Bokashi kan desuden håndtere en bredere variation af køkkenrester end klassisk kompost, herunder citrus, brød og mindre mængder kød og mejeri, hvilket gør det nemt at sortere ved kilden og bruge resultatet lokalt.

En ekstra gevinst er bokashi-væsken, som du tapper undervejs. Ufortyndet kan den holde afløb rene, og fortyndet (typisk 1:200) fungerer den som flydende næring til planter. Over tid oplever mange en jord med mere liv: flere mikroorganismer, bedre struktur, bedre evne til at holde på vand og ofte flere regnorme. Kort sagt flytter bokashi dine madrester fra en “rådnevej” til en ressourcevej, hvor du både mindsker spildet og får bedre kompost med tydelig effekt i haven.

Klar til bedre kompost?

Vil du i gang med bokashi kompostering, så vælg en lufttæt bokashi beholder (mange bruger to i rotation) og god naturlig bokashi-klid. Det er en enkel vej til bedre kompost med mere næring – og en rarere hverdag i køkkenet.

Kilder:

UNEP – Food Waste Index Report: 8–10 % af globale udledninger stammer fra madspild. UNEP – UN Environment Programme

US EPA – Landfill Gas Basics: Metan ~28× CO₂ (GWP100). US EPA

Taylor & Francis (Pandit et al., 2020) – Næringsbevarelse i bokashi vs. åben kompost. Taylor & Francis Online

PMC (Durrer et al., 2021) – Bokashi som fermenteret gødning og jordmikrobiologi. PMC

SciELO (Álvarez-Solís et al., 2016) – Udbytteeffekter ved bokashi/vermikompost. scielo.cl

SLU specialestudie (Lind, 2014) – Bokashi-leachate som gødning i forsøgsopstilling. stud.epsilon.slu.se

Indlægget Sådan får du bedre kompost, hurtigere og med mere næring blev først udgivet på Skaza.

Tal der sætter madspild i perspektiv

– Verden producerer mad nok til alle og alligevel går vi glip af en stor del af den værdi.
 
– Omkring en tredjedel af al mad går tabt eller spildes hvert år (ca. 1,3 milliarder ton). Efter det spild er hver tiende person stadig underernæret.

– For frugt og grønt er det endnu værre, cirka halvdelen går til spilde.
 
– Madspild koster den globale økonomi omkring 940 milliarder USD om året.
 
– Mad, der aldrig bliver spist, står anslået for op til 10 % af de samlede drivhusgasudledninger. Når maden rådner på lossepladser, dannes metan, som er væsentligt kraftigere end CO₂.
 
– En burger, som bliver smidt ud, svarer omtrent til vandforbruget fra et 90-minutters brusebad, så hver bid tæller.
 
Tallene er internationale estimater og giver et godt overblik over omfanget.

Her-og-nu-løsningen: bokashi derhjemme

Med Bokashi Organko kan du håndtere køkkenaffald direkte i køkkenet. Det sker i en lufttæt beholder med bokashi-klid (effektive mikroorganismer), som syrner affaldet i stedet for, at det rådner. Resultatet er en fermenteret masse (pre-kompost), der blandes i jord og giver planterne et markant løft.
Bokashi-væske, som du kan bruge ufortyndet til afløb eller fortyndet (typisk 1:200) som flydende næring til planter.
 
Ca. 25 % mindre affaldsvolumen efter fermenteringen.
En indendørs proces uden fluer og uden ubehagelige lugte – ved helt almindelig stuetemperatur.

Sådan kommer du nemt i gang

Vælg en Organko 1, Organko 2 eller Organko Essential (mange bruger to spande i rotation).
 
Drys 20 ml bokashi-klid i bunden af en ren spand.
 
Tilføj madrester i lag – og drys en smule klid ovenpå hvert lag.
 
Tap bokashi-væske hver 2.–3. dag.
 
Når spanden er fuld, lukker du den i 14 dage.
 
Bland den fermenterede masse i jord (fx nedgravet i 25–30 cm dybde) – efter 6–8 uger er den stort set optaget i jorden.
 
Hvad hvis du ikke har have?
 
Brug massen i krukker/altankasser, giv den videre til en ven eller nabo med have, eller lav en lille ordning i opgangen. Mange bliver glade for at få pre-kompost – især køkkenhavefolk og kolonihaver.

Sammen kan vi ændre tallene

Skær ned på madspild i hverdagen og brug bokashi kompostering til at gøre det resterende affald nyttigt, med det samme.
 
Del ressourcerne: brug dem selv, eller giv dem videre til nogen, der kan.
 
Har du spørgsmål eller vil du i gang med Bokashi kompostering hjælper vi gerne, kontakt os her.

Brug massen i krukker/altankasser, giv den videre til en ven eller nabo med have, eller lav en lille ordning i opgangen. Mange bliver glade for at få pre-kompost – især køkkenhavefolk og kolonihaver

Indlægget Det burde du vide om madspild! blev først udgivet på Skaza.

HVAD BRUGES BOKASHI-VÆSKE TIL?

Mange hælder bare Bokashi-væsken i afløbet, hvilket faktisk renser rørene på en effektiv og miljøskånsom måde. Men væsken kan også fortyndes og bruges som et værdifuldt næringstilskud til dine planter. Væsken er rig på mikroorganismer og gavnlige stoffer (enzymer, antioxidanter og naturlige antibiotika), der både styrker jorden og planternes trivsel.

SÅDAN BRUGER DU BOKASHI-VÆSKE SOM GØDNING

Tap Bokashi-væsken
Når din Bokashi-beholder er i fuld gang med at fermentere affaldet, produceres væsken løbende. Du kan tappe den direkte i en lille beholder via hanen i spanden.

Fortynd væsken
Bokashi-væsken er typisk meget sur (lav pH) og skal fortyndes, før du bruger den på planter. En tommelfingerregel er:
For mere sarte planter eller hyppigere vanding: 1:200 (1 del Bokashi-væske til 200 dele vand)
For mindre hyppig vanding eller mere hårdføre planter: 1:100 (1 del Bokashi-væske til 100 dele vand)

Vand jorden
Det er bedst at hælde (eller sprøjte) den fortyndede Bokashi-væske direkte på jorden. Planternes rødder optager næringen bedre fra jorden end fra bladene. Undgå at sprøjte på selve bladene, da væsken kan være for stærk.

Frekvens
De fleste planter har ikke brug for Bokashi-gødning oftere end hver 14. dag. Brug evt. lidt hyppigere, hvis du mener, at planterne har behov for et ekstra boost. Du kan også fordele væsken på græsplænen for at styrke vækst og sundhed.

OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL OM BOKASHI-VÆSKE TIL PLANTER

1. Hvor hurtigt kan jeg få Bokashi-væske fra min indendørs kompostbeholder?
Det afhænger af, hvor meget vandindhold der er i det affald, du kommer i beholderen. Normalt kan du tappe de første dråber inden for få dage, når fermenteringen er godt i gang.

2. Hvor meget Bokashi-væske kan jeg forvente?
Mængden varierer alt efter, hvor saftigt dit køkkenaffald er. Hvis du lægger mange grøntsagsrester eller frugter i beholderen, kommer der mere væske. Tørt affald giver mindre væske. I gennemsnit kan du få alt fra et par spiseskefulde til et par deciliter hver eller hver anden dag, når spanden er aktiv.

3. Hvad nu hvis jeg ikke får noget Bokashi-væske?
Det kan ske, hvis affaldet er meget tørt. Overvej at bruge flere friske grøntsager eller frugter i din madlavning (godt for både dig og beholderen!), eller hæld en smule vand i beholderen for at øge fugtigheden.

4. Hvor tit skal jeg tømme min beholder for Bokashi-væske?
Du kan tømme beholderen hver dag eller et par gange om ugen – det afhænger igen af, hvor meget væske der dannes. For at undgå lugt og forrådnelse er det en god idé at tappe ofte nok til, at affaldet ikke står og sopper i væsken.

5. Hvor længe kan Bokashi-væsken opbevares?
Det er bedst at bruge den frisk. Hvis du vil gemme den, bør den opbevares lufttæt og køligt. Den kan holde sig i op til et par uger eller længere, alt afhængigt af forholdene.

6. Er Bokashi-væsken sikker for husdyr?
Den koncentrerede saft er meget sur, så hold den væk fra nysgerrige kæledyr. Hvis de får fat i fortyndet Bokashi-væske, plejer det ikke at udgøre et problem. De fleste dyr vil dog naturligt undgå at indtage den syrlige, rige væske.

Opsummering: Bokashi-væske kan være en fantastisk kilde til næring for både køkkenhaver, potteplanter og græsplæner, så længe du husker at fortynde den ordentligt. Ved regelmæssig brug får du både renere afløb (af den ufortyndede væske) og sundere planter (af den fortyndede væske) – en win-win for både dig og dine grønne omgivelser.

Indlægget Hvordan bruger du bokashi-væske til dine planter? blev først udgivet på Skaza.

HVAD ER BOKASHI-VÆSKE?
Bokashi-væske, også kaldet Bokashi-juice, opstår som et biprodukt, når organisk affald fermenterer i en Bokashi-beholder. Den er kendetegnet ved en høj koncentration af næringsstoffer, en lav pH-værdi samt et stort indhold af mikroorganismer (bl.a. enzymer, naturlige antistoffer og antioxidanter). Takket være tyngdekraften samler væsken sig i bunden af beholderen og kan tappes via en hane, hvis din kompostspand er designet til det.

SÅDAN BRUGER DU BOKASHI-VÆSKE

1. Rense afløb
Når du bruger Bokashi-væsken til at rense afløb, hælder du den ufortyndet ned i køkken- eller badeværelsesafløb. Mikroorganismerne nedbryder fedt og sæberester, hvilket mindsker lugt og forebygger propper.

2. Gødning til planter
Vil du i stedet bruge Bokashi-væsken som næring til planter, skal den altid fortyndes med vand for at undgå skader på rødderne. Fortyndingsforholdet afhænger af, hvor ofte du vander:
Vand én gang om ugen eller sjældnere: 1:100 (1 del Bokashi-væske til 100 dele vand)
Vand flere gange om ugen: 1:200 (1 del Bokashi-væske til 200 dele vand)
Herefter kan du blot vande dine potteplanter, altankasser eller bede med blandingen.

HVAD INDEHOLDER BOKASHI-VÆSKE?
Den fermenterede væske er fuld af værdifulde stoffer, herunder enzymer, naturlige antistoffer og antioxidanter. Når den er korrekt fortyndet, giver den dine planter adgang til vigtige næringsstoffer og bidrager til en mere robust vækst.

HVOR MEGET BOKASHI-VÆSKE PRODUCERES?
Mængden af væske afhænger af, hvilken type madrester du lægger i beholderen, samt hvor fint de er skåret. Meget vandholdigt affald (f.eks. frugt og grønt) giver typisk mere væske, mens tørt affald (brød, ris, kornprodukter) danner mindre.

HVORDAN OPBEVARER DU BOKASHI-VÆSKE?
Selvom det bedste er at bruge Bokashi-væsken med det samme, kan du godt gemme den, hvis du får mere, end du har brug for på én gang. Følg disse grundlæggende trin for at forlænge holdbarheden op til cirka en måned:
Vælg en lufttæt beholder, f.eks. en plastflaske eller en dåse, og fyld den helt op, så der er mindst muligt luft indeni.
Opbevar beholderen et køligt og mørkt sted.
Hold øje med lugt og eventuel skimmel. Kommer der en meget dårlig lugt eller skimmel i farver ud over hvid, bør du kassere væsken. Er der kun lidt hvid skimmel i toppen, kan du ofte blot fjerne den og stadig bruge væsken.

Indlægget Bokashi-væske og hvordan opbevarer du den? blev først udgivet på Skaza.

MØD DIN NYE HJEMMELAVEDE UKRUDTSFJERNER – BOKASHI-VÆSKE
Bokashi-væske går under mange navne: Bokashi-te, bokashi-saft, bokashi-gødning osv. Det er en sideeffekt af selve fermenteringsprocessen i din Bokashi-beholder. Processen finder sted under lufttætte forhold med en lav pH-værdi, hvor effektive mikroorganismer (EM) nedbryder det organiske affald.
Mængden af bokashi-væske varierer med typen af affald, du lægger i spanden. Mange grøntsager og frugter indeholder en del vand, hvilket kan give mere væske, men samtidig gøre den mindre koncentreret. Det mest brugbare resultat opnås ofte ved en god blanding af både “våde” og “tørre” madrester. Bokashi-væsken er typisk meget sur (lav pH) og rig på næringsstoffer samt gavnlige mikroorganismer.

SÅDAN BRUGER DU BOKASHI-VÆSKE SOM HJEMMELAVET UKRUDTSFJERNER
Inden vi ser nærmere på at bruge bokashi-væske til at fjerne ukrudt, er det værd at bemærke, at saften også kan fortyndes og bruges som næringsrig gødning til planter. Men ønsker du at bruge den til ukrudtsbekæmpelse, er processen ret simpel og kan opsummeres i tre trin:
– Find dit ukrudt.
– Tap bokashi-væsken.
– Påfør den ufortyndede væske direkte på ukrudtet.

TRIN 1: LOKALISÉR DIT UKRUDT
Først skal du finde det ukrudt, du vil fjerne. Hvis du er usikker på, hvilke planter der er ukrudt, kan du søge online for billeder af de mest almindelige arter i dit område.

TRIN 2: SAMLE BOKASHI-VÆSKE
Når du har identificeret ukrudtet, er det tid til at tappe bokashi-væsken fra din beholder. Du får kun denne væske, hvis du allerede komposterer med bokashi. Du tapper nemt væsken fra en god beholder, f.eks. Bokashi Organko 2, ved at åbne hanen i bunden (eller lignende aftapningsfunktion). Det er en fordel at have et glas eller en beholder klar, inden du åbner hanen.
Du kan også gemme bokashi-væsken i en kortere periode, hvis du fx vil samle mere væske, før du bruger den.

TRIN 3: PÅFØR UKRUDTSFJERNEREN
Hæld væsken ufortyndet over ukrudtet. Pas dog på, hvis ønskede planter vokser tæt sammen med ukrudtet. Væsken er meget sur, så den kan skade planter, du gerne vil beholde. I sådanne tilfælde kan det være bedre at bruge en sprayflaske og sprøjte bokashi-væsken direkte på ukrudtets blade.
Afhængigt af ukrudtets robusthed kan du muligvis skulle gentage processen et par dage i træk for at opnå den bedste effekt. Vær også opmærksom på vejrudsigten. Hvis der er udsigt til regn, kan væsken fortyndes i jorden og i stedet ende som gødning for ukrudtet.

TIL SIDST…
Vi håber, at du har fået inspiration til at bruge bokashi-væsken som en enkel metode til at fjerne ukrudt. Syntetiske ukrudtsfjernere kan have uønskede bivirkninger for både menneskers helbred og jorden, så bokashi-kompostering er et godt alternativ. Hvis du er ny til metoden, kan du med fordel sætte dig ind i #bokashiloop og eventuelt tilmelde dig Bokashi Academy, hvor du lærer mere om opsamling, fermentering og udnyttelse af affaldet.

Indlægget Sådan kan du bruge bokashi-væske som hjemmelavet ukrudtsfjerner blev først udgivet på Skaza.

SÅDAN BRUGER DU BOKASHI PRE-KOMPOST SOM BASE FOR KOMPOST
Vi går ud fra, at du har opsamlet dit organiske affald korrekt og derefter ladet din Bokashi-beholder fermentere i to uger, så mikroorganismerne har forvandlet køkkenaffaldet til bokashi pre-kompost. Næste skridt er at benytte denne værdifulde masse på én af følgende måder:

Grav bokashi pre-kompost ned i jorden
Har du en have, kan du grave pre-komposten direkte ned. Den vil så nedbrydes og blive til en næringsrig jordforbedring.
(Vær opmærksom på lokale regler – i visse lande, som Finland, er det ikke tilladt at grave bokashi-kage ned.)

Tilføj bokashi pre-kompost til en eksisterende kompostbunke
Hvis du allerede har en traditionel kompostbunke, kan du tilsætte bokashi-massen sammen med andet organisk affald. Når komposten er klar, kan du sprede den i haven, hvor den vil gavne jord og planter.

Kom bokashi pre-kompost i en stor krukke
Har du ikke en have, men gerne vil dyrke planter på altanen eller i vindueskarmen, kan du bruge en stor krukke:
Fyld cirka en tredjedel af krukken med bokashi-kage.
Fyld den næste tredjedel op med jord, og bland det hele grundigt.
Afslut med et toplag af jord.
Vent herefter mindst 14 dage, før du planter i krukken, så nedbrydningen kan komme godt i gang.

Brug en stor beholder eller container
Bor du i byen og har en rummelig altan eller terrasse, kan du også lave en større blanding:
Bland bokashi-massen og jord i forholdet 1:1 i en stor container.
Efter 14 dage er blandingen klar til at plante i.
Alle disse metoder tilfører jorden gavnlige mikroorganismer og næringsstoffer, hvilket er perfekt til dyrkning af sunde planter.

HVAD GØR DU, HVIS DU IKKE HAR EN HAVE ELLER PLANTER?
Hvis du hverken har have eller planter, giver ovenstående brugsmåder ikke så meget mening. Overvej dog, om du vil prøve at have bare én plante – det er en nem måde at udnytte bokashi på. Hvis du helt vil undgå det, og din kommune har særskilte bioaffaldscontainere, kan du lægge din fermenterede masse i disse beholdere.
En bedre løsning kan være at finde et træ i nærheden og grave bokashi-kagen ned ved det (hvis det er tilladt i dit område). På den måde afleverer du næringsstofferne direkte tilbage til naturen. Samtidig får du frisk luft og en smule motion ved at grave hullet.
Du kan også give bokashi pre-kompost til venner, familie eller naboer, der dyrker planter, eller finde en landmand eller gartner, som med glæde vil overtage din næringsrige masse. Sociale medier, fora eller lokale grupper kan være en god hjælp til at finde interesserede i nærheden.

FORDELE VED AT BRUGE BOKASHI ORGANKO TIL AT LAVE PRE-KOMPOST
Her er nogle af de vigtigste grunde til at bokashi-metoden kan være en god løsning:

Hurtigere end traditionel kompostering: Med bokashi tager processen typisk kun 2-3 uger i beholderen, hvorefter du får en pre-kompost, der kan gavne jorden hurtigere.

Praktisk indendørs brug: Du kan have Bokashi-beholderen direkte i køkkenet. Med en kvalitetsbeholder er der ingen råd, lugtgener eller fluer.

Reducerer mængden af organisk affald: Volumen af affaldet mindskes med op til 25 %.

Flere næringsstoffer bevares: Ved hjælp af mikroorganismer frigives der ekstra næring til jorden. Det giver sundere og mere smagfulde afgrøder.

Forbedrer jordens struktur: Mikroorganismerne skaber bedre sammenhæng og fugtighed i jorden, hvilket styrker planternes rødder og modvirker sygdomme.
Ved at bruge Bokashi kompostering kan du let genbruge dit organiske affald, samtidig med at du gavner både plantevækst og jordbund.

Indlægget Hvad skal du gøre med bokashi pre-kompost? blev først udgivet på Skaza.

LAD FERMENTERINGEN GØRE SIT ARBEJDE
Når din Bokashi Organko-kompostbeholder er fyldt, skal du forsegle den i to uger. De mikroorganismer, du har tilført med Bokashi-klid, har brug for tid til at gennemføre nedbrydningen. Det er vigtigt at holde ilt ude under processen, og derfor er Bokashi Organko designet med vakuumkomponenter som tætsluttende låg eller en presser.
Glem ikke at tappe Bokashi-væsken hver anden til tredje dag, så massen forbliver tilpas tør – ellers kan affaldet begynde at rådne, hvilket ikke er meningen. Vores beholdere har en praktisk aftapningshane i bunden, der gør det nemt at fjerne væsken regelmæssigt.
I mellemtiden kan du starte en ny beholder, især hvis du har en stor have eller producerer meget køkkenaffald. For at undgå en 14-dages pause i din kompostering kan det være en god idé at have to beholdere i rotation. Hvis du ønsker at kombinere en større Bokashi Organko 1 med en mere pladsbesparende Bokashi Organko 2, eller foretrækker to ens beholdere, tilbyder vi forskellige sæt, der passer til dine behov.

SÅDAN FREMSTILLER DU BOKASHI-JORD
Efter de to ugers fermentering er din bio-masse klar til at blive blandet med jord i haven eller i altankasser. Sørg for, at massen er helt dækket af jord, så ilt holdes ude af det videre forløb.
I løbet af de næste 2-3 måneder vil køkkenaffaldet blive fuldstændigt omsat i jorden, som dermed tilføres næringsstoffer af høj kvalitet. Typisk vil madresterne være næsten fuldstændigt nedbrudt efter cirka otte uger, og du kan bruge den næringsrige jord i resten af dine bede eller dine krukker på altanen.

HVORFOR ER HJEMME-KOMPOSTERING VIGTIG?
Hos Skaza mener vi, at at give organisk materiale tilbage til jorden er en afgørende nøgle til at sikre både adgang til gode fødevarer og muligheden for at rette op på skævheder i naturen.
Alle kan bidrage til en mere ansvarsfuld håndtering af organisk affald – uanset om du bor i et villakvarter, etagebyggeri eller arbejder i en virksomhedsdomicil. Takket være Bokashi-metodens enkle principper kræver det ikke store forandringer i hverdagen at komme i gang.

Indlægget Hvornår er bokashi-jorden klar til brug? blev først udgivet på Skaza.

AKTIV JORD OG BOKASHI-KOMPOSTERING
Som du måske ved, findes der flere forskellige metoder til kompostering. Mens alle metoderne kan være effektive til håndtering af organisk affald, skiller bokashi-metoden sig ud. Strengt taget er det ikke “kompostering”, men en fermenteringsproces under lufttætte forhold. Den frigiver omkring 27 gange* mindre CO₂ end traditionel kompostering og er desuden mindre følsom over for eksterne faktorer. Bokashi-fermentering er også den mest praktiske løsning til indendørs brug, hvilket vi hos Skaza gerne slår et slag for – ikke kun i forbindelse med ICAW, men hele året rundt.
Herunder kan du se, hvor nemt det er at skabe aktiv jord ved at bruge en ordentlig bokashi-beholder til korrekt opsamling af organisk affald.

SÅDAN FÅR DU AKTIV JORD MED BOKASHI-FERMENTERET MASSE
Bokashi-fermentering går hurtigere end traditionel kompostering, fordi du arbejder med effektive mikroorganismer (EM) og lufttætte betingelser. Typisk tager det cirka to uger at omdanne køkkenaffald til fermenteret bokashi-masse i en bokashi-beholder. Denne masse, også kaldet “bokashi-kage”, kan du bruge på flere måder for at skabe aktiv jord. De tre mest populære metoder er:
Grav den fermenterede bokashi-masse ned i haven.
Tilføj bokashi-kagen i en traditionel kompostbunke.
Bland den fermenterede masse med jord i en stor krukke eller balje.
Lad os se nærmere på disse tre brugsmuligheder:

1. Grav fermenteret bokashi-masse ned i haven
Når du graver bokashi-kagen ned i din havejord, nedbrydes den og bliver til næringsrig kompost. Denne mulighed er ideel for dem, der har en have. Grav et hul, læg din bokashi-masse derned og dæk den med minimum 15 cm jord. På 2-6 uger er massen omdannet til kompost og tilfører jorden ekstra næring.

2. Tilføj bokashi-kagen i en traditionel kompostbunke
Hvis du også har en traditionel kompostbunke, kan du blande bokashi-massen i bunken. Dæk den derefter med fx halm, savsmuld eller lignende og vend bunken en gang imellem. Efter cirka 6 måneder er komposten klar til brug.

3. Bland den fermenterede masse med jord i en stor krukke
En tredje løsning, som især er velegnet for byboere, er at bruge en stor krukke eller balje. Fyld den nederste tredjedel af krukken med bokashi-masse, og dæk derefter med endnu en tredjedel jord, som du blander godt med bokashi’en. Afslut med et toplag af jord. Vent mindst 14 dage, før du planter i krukken, så massen kan nå at omdanne sig til en jordblanding, der er klar til at nære planternes rødder.
Du kan se et eksempel på, hvor enkelt det er, i videoen nedenfor, hvor en tilfreds Bokashi Organko 1-bruger tilføjer sin fermenterede masse i et højbed.

AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER
Vi opfordrer dig til at bruge denne ICAW som anledning til at gøre ekstra brug af bokashi-metoden. Ved at benytte én af de nævnte måder at anvende den fermenterede masse på, tilføres jorden en stor mængde næringsstoffer og gavnlige mikroorganismer. Det giver aktiv jord, hvor planterne bedre kan optage næring, og hvor rødderne beskyttes af et naturligt mikrobielt miljø.
Det er afgørende, at du først indsamler dit organiske affald korrekt og sikrer, at bokashi-processen kører, som den skal. Først derefter kan du bruge bokashi-massen til at skabe aktiv jord. For at lære mere om de tre faser – “Indsamling”, “Fermentering” og “Brug” – kan du overveje at tilmelde dig Bokashi Academy. Her får du også tips til at få mest muligt ud af #bokashiloop.

Indlægget ICAW: skab aktiv jord af madrester blev først udgivet på Skaza.